| | | |

Under kviksandet – om Nella Larsen

af Marie Groth Bastiansen, redaktør

I den seneste tid er jeg flere gange stødt på forfatteren Nella Larsen. Senest hørte jeg hende omtalt og anbefalet i Poptillæggets guide til efterårets læseoplevelser for en måneds tid siden. Og eftersom vi hos forlaget Saga Danmark har udgivet et af hendes hovedværker – “Kviksand” fra 1928 – digitalt som led i vores retrodigitaliseringsprojekt, er det oplagt at lade lidt lys falde på den ellers oversete dansk-amerikanske forfatter, der har skrevet nogle af litteraturhistoriens stærkeste værker om at være barn af forældre med forskellige hudfarver.

Mellem to verdener

Nellallitea “Nella” Larsen (1891-1964) – døbt Walker og også kendt som Nellye Larson, Nellie Larsen og Nella Larsen Imes – var forfatter, sygeplejerske og bibliotekar og anses for at være en af de vigtigste kvindelige stemmer i den kunstneriske bevægelse The Harlem Renaissance, som dækker over den opblomstring af det afroamerikanske kulturelle og intellektuelle liv, der fandt sted i USA i 1920’erne.

Nella Larsen var datter af Peter Walker, der kom fra De Dansk-Vestindiske øer, og Pederline Marie Hansen, der var dansk immigrant i USA. Da Nella var to år, forlod hendes far familien, og hendes mor giftede sig sidenhen med en anden dansk immigrant, Peter Larsen, og Nella fik i den forbindelse sin stedfars efternavn. Nellas mor og stedfar fik datteren Anna sammen, hvilket betød, at Nella kom til at vokse op som den eneste af blandet race i en ellers hvid dansk-amerikansk familie i immigrantbyen Chicago. Det grundlagde en livslang følelse af rodløshed, skyld og skam i hende; som halvt sort barn bragte hun skam over sin ellers hvide familie, og netop dette blev et tilbagevendende emne i hendes semi-selvbiografiske romaner og noveller. Med afsæt i sit flerkulturelle ophav blev hun en af de første danske forfattere til i sit forfatterskab at beskrive virkeligheden for en kvinde af blandet race.

Nella Larsen blev i høj grad litterært anerkendt af sine samtidige, men hun døde glemt og i ubemærkethed i Brooklyn, New York i 1964. Siden 1990’erne har hendes værker dog opnået fornyet interesse, og i dag anses de som komplekse, intellektuelle studier i race-, køns- og identitetshistorie. Også i Danmark er flere begyndt at få øjnene op for den dansk-amerikanske forfatter, der ellers har været glemt i den danske litteraturhistorie.

Nella Larsen (1928). Foto: Wikimedia Commons

At vandre i kviksand

Romanen “Kviksand” foregår i 1920’ernes USA og handler om den unge Helga Crane, der ligesom forfatteren er en amerikansk kvinde af blandet race og med danske rødder. Vi følger Helga i hendes søgen efter sin egen identitet og et sted, hvor hun omsider kan føle sig hjemme, gennem et virvar af racisme, mandschauvinisme og fordomme i en raceopdelt verden, hvor hun hverken hører til hos de sorte eller de hvide.

Vi følger Helgas rejse fra Chicago til sydstaterne, til det pulserende New York med svingende jazzklubber og til sine slægtninge i Danmark, hvor hun færdes i de københavnske kunstnerkredse. Hun nyder, at livet i Danmark er frit for de racemæssige udfordringer, der præger det USA, hun har forladt, men hun bliver snart klar over, at det er svært for hende at føle sig hjemme blandt danskerne, der eksotiserer hende som ‘den mulatte kvinde’.

Helgas søgen efter sin egen identitet er som at forsøge at vandre i kviksand, og hendes kamp for at finde sin egen plads i verden er lang og hård.

Nella Larsen skriver i romanen om følelsen af ikke at høre til – om hverken at være sort eller hvid og føle sig fremmed i begge kredse. Hun beskriver danskernes uvidenhed, når de skal forholde sig til mennesker af anden herkomst, for de ved ikke bedre end at eksotisere den mørklødede kvinde i selskabet – ikke af ondsindethed, men af ren ignorance.

På den måde kan “Kviksand” – med den udenforståendes blik på danskerne – fungere som et spejl holdt op for den danske læser og som en påmindelse om, hvordan man omgås hinanden i en verden, hvor blandt andet identitet, race, seksualitet og køn har mange udtryk. Man kan undre sig over, at man i Danmark ikke har interesseret sig for Nella Larsen tidligere, for normalt søger vi gerne “den danske forbindelse” og “den fremmedes” blik på os og vores lille land. Men hvorfor er det så de færreste, der kender til Nella Larsen og romanen “Kviksand”, der netop foregår delvist i København? Kunne det tænkes, at Nella Larsen og hendes roman netop er et spejl, som danskerne ikke har været interesserede i at holde op foran sig? Er det simpelthen, fordi det bliver for problematisk at læse bøger, der tvinger os til at forholde os til vores fortid i Dansk-Vestindien og vores “fremmedsyn”, at vi har forsømt at tage Nella Larsen til os i den danske litteraturarv?

”Kviksand” udkom i 1928 og på dansk i 2015. Vores udgave af bogen indeholder foruden oversætterens forord yderligere et forord, som giver læseren et indblik i forfatterens baggrund og bogens samtid.

Du kan finde titlen hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold. 

Du er måske også interesseret i

Fra film til bog – ny krimi fra Inger Gammelgaard Madsen

Det er ikke sjældent set, at filmindustrien henter inspiration fra bøgernes verden; store produktioner, hvor berømte karakterer fra Jane Austens forfatterskab fortolkes og portrætteres af Hollywood-stjerner, Y/A-bogserier der udfolder sig på Netflix og ungdomsfilm, der låner og moderniserer Shakespeares skuespil. Det er derimod ikke så ofte at det går den modsatte vej, og en film forvandles til en bog. Det er dog tilfældet med Danmarks ukronede krimidronning Inger Gammelgaard Madsens kommende bog ”Englemageren”.

De fleste forbrydelser sker i ægteskabet

Danmarks første kvindelige privatdetektiv, Martha Nielsen (f. 1864), havde gennem 27 år sit eget detektivbureau med adskillige ansatte og assistenter, som havde til huse forskellige steder i indre by i København. I 1930 udgav hun på eget forlag erindringsbogen “Et liv som kvindelig privatdetektiv”, i hvilken man kan læse om et udpluk af hendes mange spændende sager som privatdetektiv og derigennem få et sjældent indblik i en ellers mandsdomineret branche i starten af det 20. århundrede.

Filosofien om mennesket og det gode liv

Jeg har i 40 år været ansat på først Aarhus Universitet og derefter Aalborg Universitet, og har siden 2012 været tilknyttet sidstnævnte universitet som emeritus, og i denne godt og vel halvtredsårige periode har jeg skrevet tredive bøger (plus artikler). Det er disse bøger, jeg skal give et signalement af i denne lille opsats, da en del af mine ældre bøger netop er blevet genudgivet digitalt af forlaget Saga Danmark hos Lindhardt og Ringhof.