Også en kærlighedshistorie – en af de første beskrivelser af lesbisk kærlighed i dansk litteratur
af Marie Groth Bastiansen, redaktør
Martha lagde sig på knæ for hende og så kærligt op på hende.
”Min egen søde, dejlige Edith, forstår du mig? – nej, det gør du naturligvis ikke!”
”Nej, Martha, det gør jeg virkelig ikke, jeg tvivler ikke om, at du holder af mig – det ved jeg nok – men du må ikke være så tosset at sammenligne dine følelser med Romeos overfor Julie. Det lyder næsten for latterligt! Der er jo en himmelvid forskel. Han var jo en mand, der elsker en kvinde.”
Martha så tankefuld og alvorlig ud. ”Ja, jeg ved, det er det almindeligste, at mand elsker kvinde, og omvendt, men har hvert menneske mon ikke sin særegne natur, som det er nødt til at følge? Jeg spurgte ikke, om du var en mand eller en kvinde, Edith, da jeg første gang så dig. Du blev mig straks kærest af alle; jeg vil aldrig kunne elske andre, enten det så er naturligt eller unaturligt!”
I Vilhelmine Zahles novelle ”Også en kærlighedshistorie” fra 1890 forelsker den unge Martha Grüner sig hovedkulds i sin fem år ældre veninde Edith Gerner. Denne fortælling, som sammen med novellen ”I sommerferien” er samlet under titlen ”Vildsomme veje”, er bemærkelsesværdig, idet den som en af de første i dansk litteratur skildrer lesbisk kærlighed.
Martha bor alene sammen med sin far, som er professor i zoologi, og som holder af sin datter og sørger for hende i den forstand, at han sender hende i en god skole, overdynger hende med bøger og roser hende for hendes gode karakterer, men derudover viser han ikke den store interesse for hende. Martha er moden af sin alder og synes derfor ikke at have så meget til fælles med sine jævnaldrende, så hun søger tilflugt i litteraturen, indtil hun en dag møder Edith.
”Det var Marthas ejendommelighed, ingen mand havde nogensinde voldt hende den mindste hjertebanken, men som 14-årigt pigebarn traf hun en gang i et selskab en overordentlig smuk ung dame klædt i en hvid, klar kjole med et enkelt perlesmykke i det højt opsatte sorte hår, og øjeblikkelig tabte Martha sit lille hjerte, der hidtil kun havde banket i hurtigt tempo for personer i Ingemanns romaner og Andersens eventyr.”
Marthas forelskelse varer ved og tager til med årene. Novellens handling udspiller sig syv år efter mødet mellem de to unge kvinder, hvor de er blevet tætte veninder, og det efterhånden bliver mere og mere tydeligt, at Martha nærer dybere følelser for Edith end omvendt. Edith affærdiger imidlertid Marthas følelser som fjollede og barnlige ”skolepigesværmerier”. Da Edith en dag annoncerer sin forlovelse med den unge Ernst Stein, mister Martha med ét lysten til at leve og beslutter sig for at tage sit liv umiddelbart efter Ediths bryllup.
”Det skulle jo være en mand og en kvinde, sådan var både de menneskelige og de guddommelige love. Alt andet var unatur, vanvid. Meget rigtigt! Sådanne abnorme væsener burde hurtigst muligt gøre verden den tjeneste af forsvinde.”
Således sidder Martha og tænker under Ediths vielse i kirken, hvor pastor Eriksen forkynder, at ”Ingen jordisk lykke er dog større end at have et andet menneske ret inderlig kær.”
Til den efterfølgende bryllupsfest overrasker Martha alle ved at opføre sig bemærkelsesværdigt anderledes, end hun plejer:
”Det var hendes sidste dag, og derfor ville hun nyde øjeblikket, leve og elske på sin egen vis, det vil sige se på Edith og fryde sig over hendes dejlighed. Og hendes eneste ønske, at fastholde nuet så længe som muligt, lagde en usædvanlig stråleglans i hendes øjne og en stærk glød på kinden, så at mange, som før kun havde fundet, at Martha Grüner var en ganske net, men ubetydelig lille pige, i dag syntes, at hun var ligefrem smuk.”
Det lykkes endda Martha at få sin kavaler, den unge godsejer – og Ediths fætter – Sofus Bang, til at forelske sig i hende. Og det er da også ham, Martha ender med at gifte sig med, efter hendes selvmord mislykkes, og hun beslutter sig for at fortrænge sine følelser for Edith, da hun indser, at de aldrig kan realiseres. Hun har dog sin tvivl, da Sofus anmoder om hendes hånd, men hun ender dog – tilskyndet af sin far, som naturligvis gerne ser hende gift med en ung og velhavende godsejer – med at acceptere frieriet med ordene ”Ja, jeg nærer såmænd ikke én uvenlig følelse imod Dem”, hvilket overraskende nok lader til at være tilstrækkeligt for den forgabte godsejer.
Fortællingen ender med Martha og Sofus’ bryllup og beskrivelsen af deres bryllupsnat, hvor Martha lader til at have affundet sig med, at der for hende – og for alle andre unge piger på den tid i øvrigt – ikke findes andre veje i livet end ægteskabet eller døden, og efter at have forsøgt at tage sit eget liv, vælger hun i sidste ende det kærlighedsløse ægteskab som et ”mageligt befordringsmiddel” gennem livet.
”Hun vendte sig venligt om til ham og tålte uden indsigelse og modstand hans kys. Sådan skulle det jo være. Det hørte med. Rigtig nok fandt hun slet ingen nydelse i sådan at blive krammet og trykket af et par mandsarme og kysset med så hede, fugtige læber, men man måtte jo tage det ene med det andet. Det var jo ikke noget at blive vred over, at Sofus var så latterligt forelsket. Hun smilede og lukkede træt og ligeglad øjnene under hans kærtegn.”
***
Vilhelmine Zahle (1868-1940) var en dansk forfatter og lærer. Hun blev opkaldt efter sin gudmor, kvinderettighedsforkæmperen og redaktøren Wilhelmine Zahle (1840-1927). Også Vilhelmine Zahle kæmpede livet igennem for kvindesagen.
Selvom hendes forfatterskab begrænser sig til to noveller, har hun haft stor betydning for dansk litteratur- og kulturhistorie som en af det moderne gennembruds hidtil glemte, men betydningsfulde forfattere, idet hun i de to noveller beskæftiger sig med den stærkt tabubelagte kvindelige seksualitet, som nærmest var ikkeeksisterende i samfundet på den tid, og de snærende bånd, som datidens kvinder var underlagt i det traditionelle ægteskab under patriarkatet.
De to noveller, som er samlet under titlen ”Vildsomme veje”, og som udkom i 1890, handler begge om kvinders seksualitet, og om hvordan denne udforskes, inden hovedpersonerne i begge noveller bliver fanget i det konventionelle ægteskab, som på daværende tidspunkt var den eneste farbare vej gennem livet for en ung kvinde.
I novellen ”Også en kærlighedshistorie” ser vi, hvordan den unge pige Martha forelsker sig i sin veninde, Edith, og efterfølgende segner hen, da Edith bliver forlovet med en mand, og til sidst endda selv ender i et kærlighedsløst ægteskab.
I novellen ”I sommerferien” oplever den unge Valborg, under et sommerophold på landet, at blive voldsomt tiltrukket af en anden mand end den velhavende grosserer, som hun snarere af fornuft end af kærlighed skal giftes med.
Læs i øvrigt mere om Vilhelmine Zahle og andre kvindelige forfattere fra Det moderne gennembrud i Pil Dahlerups ”Det moderne gennembruds kvinder”, som ligeledes er digitaliseret her på forlaget:
“Det moderne gennembruds kvinder” udkom første gang i 1983, nøjagtigt hundrede år efter Georg Brandes’ “Det moderne Gjennembruds Mænd” (1883). Pil Dahlerup forsvarede bogen som disputats 2. marts 1984, en begivenhed der blev et stort tilløbsstykke.
I “Det moderne gennembruds kvinder” gennemgås værker af 70 kvindelige forfattere, der debuterede mellem 1870 og 1890. De er inddelt i grupper efter den familieposition, deres hovedfigur eller forfatterne selv repræsenterer. Grupperne er bl.a. Sønnerne (mandlig hovedperson), Døtrene, Mødrene, De emanciperede. Til hver forfatter findes bagest i bogen noter, værkoversigt og biografi.
I bogen indgår nogle kapitler om Georg Brandes, der gennem sine forelæsninger og bøger gav mange kvinder inspiration til at skrive og håb om et mere frigjort liv; men han skuffede flere af dem, fordi de ikke fik den støtte af ham, de kunne ønske sig.
Andre tidlige eksempler på dansk LGBTQ+ litteratur
Hermans Bang “Håbløse slægter” fra 1880 blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren.
I bogen følger man den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.
I Otto M. Møllers roman “Nina” fra 1883 kommer den unge astronom Otto Jünger til Heidelberg for at arbejde på det astronomiske observatorium. Han kender ikke et eneste menneske i byen, og mødet med Nina von Hohenfels bliver skelsættende for hans liv.
Der udvikler sig et varmt venskab imellem Otto og Nina, og Ottos følelser bliver stærkere og stærkere. Men Nina har en hemmelighed. Hun har før været forelsket, men aldrig i en mand. Hendes anderledes seksualitet bliver grobund for både skyld, skam og ikke mindst misforståelser.
I Christian Houmarks “For Guds åsyn” fra 1910 møder vi kaptajn Storm, som gennem hele sin militærkarriere er blevet flyttet fra den ene post til den anden, i takt med at hans alkoholmisbrug førte til en ny skandale, der skulle fejes ind under gulvtæppet. Hans søn Otto er udmærket klar over, hvor vanvittig hans far bliver af alkohol. Da det går op for ham, at faren mistænker, at hans forhold til sin kollega Henning Holst er mere end bare venskabeligt, frygter han for farens vrede som aldrig før.
”For Guds åsyn” er en spændende psykologisk skildring af forholdet mellem far og søn, og samtidig giver den et sjældent indblik i livet som homoseksuel i starten af det tyvende århundrede.
