Livet omkring Bakkehuset

På en helt almindelig, dog let opadgående, vej på Frederiksberg – godt gemt bag en masse grønt og omkranset af mere moderne byggeri – ligger Bakkehuset. Et smukt lysegult hus med tilhørende have og orangeri; en tidslomme og et åndehul lige dér midt i byen, og man mærker roen sænke sig i det samme, man træder ind gennem havelågen.

Huset blev opført i 1670’erne og anses for at være Frederiksbergs ældste bygning. Det er samtidig et af de få bevarede landsteder uden for byens volde, og da det blev opført, lå det altså et godt stykke uden for byen og med fri udsigt ind over Københavns tårne. Det var oprindeligt en landevejskro, men blev med tiden et sted, hvor de velhavende borgere enten købte eller lejede sig ind – mestendels om sommeren – for at komme væk fra den overbefolkede by og de stinkende rendestene og møddinger.

En af dem, der lejede sig ind i Bakkehuset som sommergæst i 1787, var litterat og teaterkritiker – og en af tidens store kulturpersonligheder – Knud Lyne Rahbek (1760-1830). I 1798 blev han gift med Kamma Rahbek (1775-1829), og i 1802 overtog de sammen Bakkehuset, som skulle blive tidens mest kendte samlingssted for mange af guldalderens danske forfattere og kunstnere i begyndelsen af 1800-tallet.

Det var bl.a. koryfæer som Thomasine Gyllembourg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Johanne Luise Heiberg, H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Johan Ludvig Heiberg, der havde deres gang i ægteparret Rahbeks hjem.

I dag fungerer Bakkehuset som museum og har gjort det siden 1925. Her kan man som gæst træde direkte ind i den danske guldalder og 1800-tallets salonkultur, når man går rundt i stuerne i Rahbeks rekonstruerede hjem.

Vi har på forlaget Saga Danmark digitaliseret en del bøger skrevet af og om mange af de forfattere og kunstnere, som frekventerede Bakkehuset i Rahbeks saloner, og vi har her samlet et udpluk af dem.

Peter Braams-Valore: Guldaldertidens kvinder (1989)

Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.
Gennem de to kvinders brevveksling får man et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.

Peter Braams-Valore: Sophie Ørsted og digterne (1991)

Sophie Ørsted (1782-1818) blev tilbedt af guldalderens største forfattere og kunstnere, lige fra hendes berømte bror Adam Oehlenschläger til hendes ægtemand A.S. Ørsted. Digteren Jens Baggesen blev forelsket i hende, og hun fik enorm indflydelse på hans poesi. Men medaljen havde også en bagside. Lige så meget som mændene tilbad hende, bagtalte og foragtede kvinderne hende for hendes frigjorthed. Bag det smukke og karismatiske ydre gemte der sig en melankoli og ulykkelighed, som hun ikke altid formåede at skjule. I bogen her tegner Peter Braams-Valore et smukt og fintmasket portræt af en af guldalderens vigtigste, men ofte oversete, skikkelser.

Peter Braams-Valore: Hundeposten (1999)

Den kunstneriske kreds omkring Bakkehuset kaldte de finurlige, humoristiske og ofte indforståede breve og beskeder, de skrev til hinanden, for ”Hundeposten”. Navnet tog de til dels fra Jean Pauls roman af samme navn, der var en af tidens mest berømte bøger, men navnet havde også en langt mere jordnær betydning. Ægteparret Rahbek sendte nemlig beskeder til hinanden inden for Bakkehusets mure gennem deres hund, Mignon, som senere blev udødeliggjort af Adam Oehlenschläger. Denne bog består af et væld af disse usædvanlige beskeder og viser os guldalderens store personligheder fra en mere løssluppen side, end vi normalt kender dem.

Nicolai Bøgh: Kamma Rahbek og hendes nærmeste omgivelser (1868)

Kamma Rahbek var i begyndelsen af 1800-tallet sammen med sin mand Knud Lyhne Rahbek på mange måder centrum for det københavnske kulturliv. Forfattere, redaktører og andre meningsdannere mødtes i hjemmet i Bakkehuset, hvor Kamma Rahbek var den perfekte værtinde. I bogen her fortæller Nicolai Bøgh om guldalderens berømte salonværtinde.

Knud Lyne Rahbek: Erindringer (1824-1829)

Knud Lyne Rahbeks selvbiografi er en af de vigtigste og mest detaljerede kilder, vi har til 1700- og 1800-tallets kulturliv, som Rahbek på mange måder selv stod i centrum for som redaktør, kritiker og, sammen med hustruen Kamma Rahbek, vært for guldalderens kunstnere og intellektuelle i hjemmet i Bakkehuset på Frederiksberg.
I bogen her bringes et uddrag af Rahbeks erindringer, som kommer omkring hans barndom og skolegang, Københavns brand i 1795, forlovelsen og brylluppet med Kamma Rahbek, P.A. Heibergs udvisning og afrejse fra Danmark samt Kammas død i 1829.

Anne Scott Sørensen: Blomsterpoesi. Om Kamma Rahbek og Bakkehuset (1998)

Kamma og Knud Lyne Rahbek samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg. Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have – hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.

Jan Gralle: På tur i H.C. Andersens København (2005)

H.C. Andersen levede det meste af sit liv i København, og vi ser byen skildret talrige steder i hans værker. Bogen her er en spændende og flot illustreret guide over de steder i byen, der har inspireret den verdensberømte digter og forfatter, herunder bl.a. Bakkehuset på Frederiksberg. Set gennem digterens øjne og Karina Bjerregaards illustrationer oplever man byen på en helt ny og ganske eventyrlig måde.

B.S. Ingemann: Kampen for Valhal (1821)

En klassisk-historisk skildring af kampen om Odins bolig i Asgård, hjemstedet for Einherjerne; de vikinger, der dør ærefuldt i kamp. Ingemanns store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne.

Adam Oehlenschläger: Aladdin – eller Den forunderlige lampe (1805)

Utallige er de versioner af eventyret om Aladdin, der gennem tiden har været frembragt. Dette er Adam Oehlenschlægers gamle danske klassiske version, som sammen med “Guldhornene” og den danske nationalsang, ”Der er et yndigt land”, anses for at være Adam Oehlenschlägers vigtigste værker.

Thomasine Gyllembourg: Udvalgte romaner og noveller (1912)

”Udvalgte romaner og noveller” indeholder seks af Thomasine Gyllembourgs fortællinger: ”Nær og fjern”, ”En brevveksling”, ”Korsvejen”, ”Castor og Pollux”, ”To tidsaldre” og ”Jens Drabelig”. Thomasine Gyllembourg var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig Heiberg, at skrive, og i modsætning til tidens andre store forfattere skrev hun især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Johan Ludvig Heiberg: Elverhøj (1828)

”Elverhøj” er uden sammenligning Johan Ludvig Heibergs bedst kendte skuespil. Det blev skrevet og opført første gang i 1828 på det Kongelige Teater i anledning af prins Frederiks bryllup. Heiberg tog udgangspunkt i romantikkens interesse i folkepoesi og gamle sagn og byggede stykkets handling op omkring klinte- og elverkongen på Stevns og en historie om forbyttede børn. Med sin blanding af skuespil, musik, sang og ballet er ”Elverhøj” den danske nationalscenes største succes.

Vibeke Schrøder: Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg (2001)

Hans far blev landsforvist for oprør mod tronen, han selv lagde sig ud med den etablerede politiske og kulturelle elite og kaldte kristendommen overtro for underklassen. Johan Ludvig Heiberg var en provokerende og kontroversiel skikkelse i sin samtid, og som forfatter, digter og direktør for Det Kongelige Teater så han det som sin mission at opdrage og danne det danske publikum til at være oplyste kritikere. Han var en af guldalderens mest centrale personligheder og sammen med sin hustru, Johanne Louise Heiberg, udgjorde han den absolutte kulturelle elite i 1800-tallets Danmark.

Charlotte Kornerup: I spejlet. Roman om Johanne Luise Heiberg (2003)

Johanne Luise Heiberg fremstår endnu den dag i dag som en af de største og mest markante kvindelige skuespillere, der nogensinde har betrådt de skrå brædder på Det Kongelige Teater i København. Charlotte Kornerups roman handler om hendes liv helt fra den hårde barndom i social elendighed, hvor faren tvang hende til at optræde på Dyrehavsbakken og snuskede værtshuse, til hun som ganske ung – med hjælp fra en mandlig beundrer – blev uddannet, og indtil hun endelig endte på Det Kongelige Teater, hvor hun hørte til.
”I spejlet” er en stemningsfuld og gribende fortælling om et helt særligt menneske, der besad et talent og en viljestyrke, som de fleste kun kan drømme om.

Jens Baggesen: Labyrinten (1792-1793)

Jens Baggesens hovedværk “Labyrinten” er en tidlig psykologisk roman. Baggesen beskriver her en rejse gennem Europa, men synet på landskaberne og menneskene, han møder på sin vej, afspejler i høj grad hans egen udvikling. Overalt i værket fremføres en kosmopolitisk og åben holdning, der nok røber forfatterens rødder i oplysningstidens rationalitet, men som samtidig er “følt” og gror stærkere undervejs.

Elith Reumert: Elskovs labyrinter (1926)

Dette er forfatter og skuespiller Elith Reumerts indsigtsfulde biografi over en af Danmarks største digtere, Jens Baggesen (1764-1826). Jens Baggesen var for sin tid noget af en kosmopolit, der rejste rundt i Europa og opsøgte den revolutionære tidsånd, hvorend den måtte befinde sig. Hans hang til erotisk og æstetisk stimulation førte hans læber til flasken og hans korpus i armene på mange kvinder, også gifte, hvilket gjorde ham voldsomt upopulær til tider. Men på trods af mange, store udsving formåede Jens Baggesen altid at rejse sig igen som en fugl Fønix – og skrive fantastisk litteratur imens.

P.G. Lindhardt: Grundtvig (1964)

Hvem var egentlig N.F.S. Grundtvig? Lige efter hans død udbrød en livlig og velbegrundet strid. Befandt han sig politisk til højre eller til venstre? Og kunne han tages til indtægt for kirkelig ortodoksi og hævdvunden moral eller bedre for en humant og evolutionistisk tolket, religiøs kulturidealisme? Forsøgene på at finde frem til den ”rigtige” Grundtvig har været mange. De forsøg gør professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt op med i denne biografi, hvor han i stedet søger at tegne et billede af ”hele” Grundtvig.

Du kan finde alle de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.