| | |

LGBT+-litteratur fjernes fra bibliotekshylderne i Storbritannien

af Julie Ahle Dybvad, redaktør

I dag kan man, til stor forbavselse, læse i Politiken, at halvdelen af alle skolebibliotekarer i Storbritannien er blevet bedt om at fjerne LGBT-litteraturen fra hylderne. Artiklen trækker bl.a. på kilder som Index of Censorship, som afslører, at bibliotekerne er blevet tilskyndet af konservative, kristne forældre, der har klaget og opfordret skolebibliotekarerne til at fjerne bl.a. deres LGBT-litteratur.

Det er på mange planer rystende, at det er dér, Storbritannien kulturelt befinder sig i 2024. Tilbage i 1983 stod Storbritannien nemlig i en lignende situation, da den originalt danske børnebog om livet i en regnbuefamilie ”Jenny Lives with Martin and Eric” blev udgivet og var ansats til, at man dengang under Thatchers konservative regime, indførte en lov i 1988 (kaldet ”Section 28”), der forbød skolemateriale i folkeskolerne, der ”promoverede” homoseksualitet. (Psst… Du kan også læse mere om denne historiske ”begivenhed” i blogindlægget ”Mettes far er bøsse…”).

Den engelske version af børnebogen (1983)
Morgenmadsscene fra børnebogen om livet i en regnbuefamilie

Denne lov blev heldigvis ophævet igen i 2003 i Storbritannien, men på mange måder er vi jo lige vidt, hvis de engelske forældre til skolebørn i dag er blevet så konservative, at de ligefrem presser skolebibliotekarerne til at udøve censur og endnu engang lede til, at man fjerner de oplysende LGBT-bøger fra skolebibliotekshylderne.

I den her forbindelse kan vi jo ikke andet end være stolte af, at vi hos forlaget Saga Danmark uden at blinke har genudgivet og digitaliseret (og frisat) den originale børnebog ”Mette bor hos Morten og Erik” både som e-bog, lydbog og fysisk genoptrykt bog, som kan findes på din foretrukne bogstreamingtjeneste og online hos boghandlerne.

Genudgivelsen af børnebogen
“Mette bor hos Morten og Erik”

Vi har endda også hos den engelske redaktion på forlaget Saga Egmont fået genudgivet og digitaliseret den, i 80’ernes Storbritannien bandlyste, engelske udgave ”Jenny Lives with Eric and Martin” som e-bog, som også kan findes på bogstreamingtjenesterne. Denne engelske udgave er endda også, på grund af bogens store historiske betydning i Storbritannien, en del af den faste udstilling på Storbritanniens første og eneste LGBTQ+ Museum – Queer Britain.

Og i dag er vi igen blevet mindet om, hvorfor det er så vigtigt, at vi på forlaget Saga er med til at tilgængeliggøre og synliggøre LGBT-litteraturen, som flere steder i verden stadig kæmper for sin eksistensberettigelse.


Mette bor hos Morten og Erik

Mette på fem år bor hos sin far, Morten, og hendes fars samlever, Erik. Indimellem kommer Mettes mor på besøg. Sammen fejrer de fødselsdag, spiser morgenmad i sengen og læser godnathistorier ligesom i alle mulige andre familier.

”Mette bor hos Morten og Erik” er en højtlæsningsbog, der uhøjtideligt og hyggeligt beskriver hverdagslivet i en familie med to fædre og et barn. Bogen var den første børnebog i Danmark, der beskrev livet i en regnbuefamilie, og da den udkom første gang i 1981, var det med positive anmeldelser fra diverse danske aviser, der tog godt imod den banebrydende børnebog.

Bogen blev oversat og udgivet på engelsk med titlen ”Jenny lives with Eric and Martin” i 1983, hvor den skabte stor debat og hvor den, efter en dramatisk retssag, blev forbudt ved lov at anvende som undervisning til engelske skolebørn.

Bogen er illustreret med fotografier taget af Andreas Hansen og en fire siders tegneserie af Paul Arne Kring Sørensen.


Jenny Lives with Eric and Martin

It can never be wrong to live with someone you are fond of.

5-year-old Jenny lives happily with her dad Martin and his partner Eric. From celebrating birthdays and eating breakfast in bed to playing board games and reading bedtime stories, their weekends are spent the same way as everyone else’s.

Well-received in Denmark, ´Jenny Lives with Eric and Martin´ sparked a major debate when it was published in Britain two years later, resulting in a ban that prohibited teaching school children about homosexuality.

Therefore, it is the ideal book for early readers as it serves as great educational material for those interested in learning about family structures that differ from their own.

A beautiful story celebrating diversity and difference, ´Jenny Lives with Eric and Martin´ is a perfect starting point for conversations about various family structures.


* Bannerbilledet øverst er fra en demonstration for LGBT-rettigheder i London, december 1975, Jerzy Strzelecki (Link til billede her)

Du er måske også interesseret i

Bodil Udsen – 100-års fødselsdag i 2025

Den folkekære og populære skuespiller, Bodil Udsen, mest kendt fra sin rolle som værtinden Emma i værtshuset “Rottehullet” i tv-serien Huset på Christianshavn, ville i år, den 12. januar 2025, have været fyldt hele 100 år. I forbindelse med Udsens 100-års jubilæum vil vi meget gerne gøre opmærksom på forfatter og journalist Irene Manteufels biografi: “Velkommen. Et portræt af Bodil Udsen”, som d. 12. januar på jubilæumsdagen udkom som lydbog indlæst af Ann-Britt Mathiesen.

Q&A med krimiaktuelle Emma Olofsson

I dag udkommer “I døden er vi lige” – anden selvstændige bog i Emma Olofssons succesfulde serie om kriminalkommissæren Sonja Ljung – som e-bog, lydbog (indlæst af Karen Abrahamsen) og printbog på dansk (oversat fra svensk af Line Beck Rasmussen). I den anledning har vi taget en lille snak med forfatteren om bl.a. hendes virke, inspiration og skrive-/læsevaner. “I døden er vi lige” er en tempofyldt krimi, fuld af uventede drejninger. Første bog i serien, “Sorgfugl synger”, udkom på dansk i efteråret 2024. Tredje bog i serien om Sonja Ljung, “Se ikke væk”, udkommer på dansk d. 11. april 2025..

Sund start på det nye år?

Skal det nye år skydes i gang med en ny livsstil baseret på sund og god mad? Så er der råd at hente hos læge og ernæringsforsker Mikkel Hindhede (1862-1945), som var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser i København 1910-32 og fødevarerådgiver for den danske regering under 1. verdenskrig. Hindhede var stor fortaler for vegetarisk kost og har skrevet en lang række bøger om bl.a. vegatatisk, sund og billig mad.