Kenneth Bøgh Andersen om indlæsning og lydbøger

af Sofie Dahl, lydbogsredaktør

25 år … Så længe har børn og voksne i Danmark været heldige at kunne læse en lang række spændende, uhyggelige, eventyrlige og ikke mindst fabelagtigt velfortalte bøger af én af Danmarks efterhånden største forfattere; nemlig Kenneth Bøgh Andersen.

Mange kender måske især Kenneth Bøgh Andersen for den prisbelønnede bogserie Den store djævlekrig, der handler om drengen Filip, der få sider inde i fortællingen bliver dræbt i et biluheld og ender i Helvede hos ingen anden end Djævelen selv. Serien omfatter seks bind, og hvis man har haft det mindste at gøre med børne- og ungdomsbøger, siden Djævelens lærling udkom i 2005, har man næsten ikke kunnet undgå at bemærke, hvordan Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab står helt centralt i bogbranchen – især for børne- og ungdomsbøgerne.

Siden da har han skrevet og genfortalt mange – ofte både dystre og mørke – historier, der nok må siges at være nogle af de mest populære bøger hos især de 9-14-årige, der stadig efterspørger og sluger alle bøgerne i både Djævlekrig-serien og ikke mindst Antboy-serien til trods for, at de udkom for snart 20 år siden.

Udover sine egne fortællinger har Kenneth Bøgh Andersen en ufattelig evne til at genfortælle gamle historier – især gyserklassikere og myter har han givet sig i kast med de seneste år. Og i år – nærmest som en markering og fejring af forfatterens 25-års jubilæum – har han så udgivet første bind i Valhalla-serien, der oprindeligt er kendt og elsket som tegneserie, men som nu bliver genfortalt og skrevet som roman.

Når man som jeg sidder som lydbogsredaktør på dét forlag, der udgiver en ny bog af Kenneth Bøgh Andersen, er man heller ikke i tvivl om, hvad folk håber, forventer og inderligt ønsker sig, når det kommer til den dertilhørende lydbog: Forfatteren skal selv indlæse bogen – ingen tvivl i den sag!

Kenneth Bøgh Andersen er nemlig ikke bare kendt for med sin skarpe pen at skrive sine bøger, men i særdeleshed også for at læse dem op. Jeg har derfor spurgt forfatteren ind til dét med at indlæse sine egne lydbøger og interviewet ham om hans eget forhold til lydbøger.

Det er der kommet følgende interview ud af; så inden du sætter én af Kenneth Bøgh Andersens fabelagtige lydbøger i øret, kan du hermed komme med forfatteren ind i lydstudiet og høre om tilblivelsen af netop dem.

Hvad er dit forhold til lydbøger helt generelt?

Jeg husker min egen indgangsvinkel til bøgernes verden gå igennem lydbogen – eller måske snarere lydfortællingen – nemlig historierne om Prop og Berta. Især husker jeg, at heksen i skoven var banke uhyggelig, når man sad og lyttede alene på værelset! Som udgangspunkt foretrækker jeg nu at sidde med den fysiske bog og er ikke så ”trænet” i at lytte til en bog. Mine egne tanker har det med at vandre, og pludselig har jeg misset flere minutter. Men af og til sætter jeg en lydbog på, når jeg kører bil, støvsuger eller laver andet monotont arbejde – sidst hørte jeg Georg Orwells ”1984”, mens jeg satte garage i stand. I øvrigt en fantastisk indlæsning af Kasper Leisner.

Når du læser og lytter lydbøger, hvilke genrer foretrækker du så?

Hvad som helst, bare det er skønlitteratur, gerne til den lidt mørke side. Krimier er jeg dog ikke så god til.

Hvad gør i din optik en lydbog (og indlæsning) god?

Stemmen, intonationen og tempoet. Man skal mærke indlæserens indlevelse, uden at det skal gå hen og blive et skuespil. Jeg bryder mig ikke om, når karaktererne får forskellige stemmer eller dialekter. Indlæseren skal være så anonym som mulig, samtidig skal han/hun få historien til at leve gennem nuancerne i sin stemmeføring.

Hvilke bøger skal du selv læse og/eller lytte til den næste tid?

Jeg er i gang med et større Stephen King-genlæsningsprojekt, hvor jeg læser alle Kings bøger fra hans debut i 1974 og så til midt-halvfemserne. Bøger jeg selv blev formet af som kommende forfatter.  Jeg er nu nået til The Stand, som er over tusind sider lang. Den skiftevis læser og lytter jeg.

Hvordan og hvornår begyndte du at indlæse (dine egne) lydbøger?

Djævelens lærling fra 2005 var den første af mine bøger, jeg indlæste, og det var der flere grunde til: 1) På en roadtrip i USA havde jeg hørt Stephen Kings ”The gunslinger”, indlæst af King selv, og syntes det var helt fantastisk at høre forfatteren oplæse sin egen bog (King har også en god indlæsningsstemme). Nogle af mine tidligere bøger var blevet indlæst, og i de brudstykker jeg havde hørt, var der flere gange, hvor jeg tænkte: ”Åhr, det var ikke dér, trykket skulle have ligget i den sætning.” Da Djævelens lærling så udkom, var jeg til et boghandler-arrangement, hvor jeg læste op fra bogen. Efterfølgende kom en fra publikum hen til mig og sagde, at han hørte mange lydbøger, og hvis Djævelens lærling skulle indlæses, måtte jeg altså sørge for at gøre det selv. Det var en stor kompliment at få, og fra da af har jeg indlæst alle mine bøger – og nu også dem, der udkom før Djævelens lærling.

Hvad er den vigtigste udvikling og læring, du har haft i forhold til at indlæse lydbøger?

I starten skulle jeg vænne mig meget til det. Jeg var vant til at læse op foran et publikum, der reagerede på det, jeg læste. Nu var jeg i et studie med en tekniker, der så ud, som om det her var den kedeligste bog, han nogensinde havde hørt. I dag styrer man teknikken selv, hvilket betyder, at jeg tager flere scener om, også selv om jeg ikke læser forkert, hvis jeg synes, at jeg ikke ramte intonationen helt rigtigt.

Hvordan forbereder du dig inden indlæsning af en lydbog?

Det gør jeg ikke. Jeg kender jo bogen ud og ind – eller fra A til Z, bogstaveligt talt 😊

Hvad gør du dig af overvejelser i forhold til at ”lægge stemmer”, dramatisere eller tonen for indlæsningen?

Jeg gør min stemme mørkere, hvis personen, der taler, er stor og grov, og omvendt – og jeg hvisker, hvis der hviskes, råber, hvis der råber, eller lyder rasende, hvis personen er det. Men jeg giver ikke karaktererne forskellige stemmer – ligesom i en bog (print, red.) synes jeg, at læseren så vidt muligt selv skal danne billederne og ikke forstyrres af indlæseren.

Hvordan indlæser du bedst – har du nogle rutiner eller faste ting, du gør?

Jeg skal altid lige i gang og laver flest fejl i starten. Efter en lille time går det langt bedre. Så er stemmen helt varm. Jeg holder en lille pause cirka hver time og smører stemmen med lidt kaffe. Jeg spiser ikke en stor frokost, for man kan høre det, hvis maven begynder at arbejde. Jeg indlæser højst fem timer på en dag – derefter begynder min stemme at være slidt. På fem timer når jeg at indlæse omkring det halve, altså 2½ times lydbog.

Fortæl om en konkret indlæsning/lydbog, som har betydet noget særligt for dig.

For nogle år siden indlæste jeg de første af mine bøger, som jeg ikke selv havde indlæst. Det var en speciel oplevelse af indlæse sin tyve år gamle debutroman og på den måde – på både godt og ondt – være i selskab med den forfatter, jeg var for tyve år siden.

Hvordan adskiller lydbogen sig fra den printede bog (af fx Valhalla 1 – Gudernes land) i din optik?

Ved at du forhåbentlig kommer til at grine højt med hørebøffer på 😊

Hvad er det sjoveste ved at indlæse dine egne bøger?

At opleve historien gennem læserens/lytterens ører. Når jeg læser mine egne bøger, er det altid for at rette i dem, inden de udkommer. Her er arbejdet færdigt, og jeg skal ikke koncentrere mig om at rette til. Jeg skal bare læse.

Tusind tak til Kenneth Bøgh Andersen for at tage os med ind i maskinrummet og tilblivelsen af hans lydbøger – og selvfølgelig helt generelt for at berige den danske bogbranche med sine bøger og fortællinger i alle formater.

Tillykke med det flotte 25-års jubilæum som forfatter, Kenneth; vi er rigtig mange, der drømmer om mindst 25 år mere med dine bøger!