Johannes Sløk – En genial guide til geniernes verdener

Af Jeppe Mørch, redaktør

Teolog og idéhistoriker Johannes Sløk (1916-2001) fremmaner i bogen Eksistentialisme et lille ord – Man – som eksistensens sorte hul, hvori individualitet suges ind for at dø. Det undselige pronomen er nemlig i stand til at opløse den enkelte til fuldstændig anonymitet, og Sløk ankommer til sin analyse gennem en læsning af Heideggers snirklede storværk, »Væren og tid«. Heri skriver Heidegger om ”das Man”, og Johannes Sløk fortolker og udlægger teksten med stor præcision, hvilket han gør bedre end nogen anden, bog efter bog. I mere end 40 bøger agerer Sløk således en trofast guide med stort overblik – en lille Vergil, der viser rundt i de største tænkeres fjerne verdener.

“Den enkelte er ikke sig selv, men de andre; han læser de bøger, »man« læser, blot for at have læst dem; besøger de steder, som »man« besøger, blot for at have besøgt dem (…) Denne konventionelle gennemsnitlighed kan man ikke ved noget påfund frigøre sig fra. Man kan lade være at gøre, hvad »man« gør, men da lader man netop være; man flygter fra »das Man«, således som »man« flygter. At komme ud af det gennemsnitlige ved forsætligt at handle anderledes, er just at være bestemt af det gennemsnitlige.”

Eksistentialisme udkom oprindeligt i 1964, men dens gennemgang af eksistensfilosofi er bestemt endnu relevant. Flere af kapiteloverskrifterne synes ligefrem at have taget på i betydning her et år inde i en pandemi: Fremmedgørelsen, Fortabtheden, Identitetsproblemet, Friheden, Angsten, Skylden … I bogen forholder Sløk sig også til eksistentialisme som kulturel strømning, og han gennemgår flere absurditetsomkredsende værker af Albert Camus. Fx dramaet De retfærdige og essayet Sisyfos-myten. Sløk fører gennem analyserne sin læser frem til spørgsmålet: Er selvmordet den eneste logiske løsning på et absurd grundvilkår i tilværelsen? Svaret er, heldigvis, nej. Det giver langt mere mening at holde ud og gøre oprør. For i oprøret ligger en mulighed for reel frihed.

Således er vi naturligvis ikke nået frem til et facit for Camus’ forfatterskab. Men Sløk har vist en farbar vej ind i det, og samme arbejdsmetode lægger idéhistorikeren elegant for dagen i bogen Kierkegaards univers, som endda bærer undertitlen En guide til geniet.

I guidebogen anes lighedstræk mellem das Man og Søren Kierkegaards begreb for et hverdagens driftige monster; Spidsborgeren. For som Sløk skriver: “Det spidsborgerlige i spidsborgeren beror på, at han uden forbehold og udtømmende, men uden at ane det, er et produkt af, hvad det givne samfund og dets kultur ufravigeligt vil gøre en person med hans medgivne forudsætninger til. En spidsborger lever hen i den illusion, at han selv frit har truffet de beslutninger, som anonyme kræfter i virkeligheden har truffet på hans vegne.”

Og netop dét står tilbage som det gennemstrømmende hovedargument i Johannes Sløks forfatterskab: Det kan lade sig gøre at kravle op af den anonymiserende mudderpøl af middelmådighed gennem kritisk stillingtagen til samfundet, de andre og eget liv.

Venter den meningsfulde tilværelse så prompte herefter? Næ, det er langt fra sikkert. Intet er givet. Du kan vælge at blive religiøs undervejs i din søgen, men ingen kan garantere, at der rent faktisk er en gud, eller noget andet større, et sted derude. ”Gud er en mulighed, slet og ret,” parafraserer Sløk Kierkegaard for at hævde. Så det kunne jo være …

Kierkegaards univers. En guide til geniet

Johannes Sløk

Artiklen blev oprindeligt bragt på Bookmate Journal her.