| |

Et forfatterskab i psykoterapiens og tilknytningens tegn – Inge Schützsack Holm

Inge Schützsack Holm er psykoterapeut (MPF), supervisor og organisationskonsulent med speciale i traumatisk stress, chok og traumer. Hun er forfatter til en række populære bøger om ledelse og psykologi. Hendes bøger kombinerer teoretisk viden med kliniske eksempler og henvender sig både til fagfolk og personer, der søger forståelse for psykologiske og organisatoriske processer.

Saga Egmont udgiver nu Inge Schützsack Holms tre bøger – Livsfarlig familie, Forkert og Den indre uro – som e-bog, lydbog og print-on-demand. Læs mere om de enkelte bøger nedenfor.

Psykoterapeut (MPF), supervisor og organisationskonsulent Inge Schützsack Holm

Livsfarlig familie – Om følgerne af emotionelt omsorgssvigt i barndommen

Betegnelsen ”livsfarlig familie” dækker over familiekonstellationer, der skaber utryg tilknytning og traumer i barndommen, hvilket kan føre til kronisk uro og problemer med relationer i voksenlivet. Med afsæt i tilknytningsteori og neurovidenskab forklarer Inge Schützsack Holm, hvordan emotionelt umodne forældre og dysfunktionelle familiemønstre påvirker barnets udvikling og helbred.

Bogen fokuserer på det voksne barns tab af trivsel og livsglæde samt følgerne af tidligt omsorgssvigt. Den kombinerer teori med vidneberetninger og beskriver vejen til heling, herunder hvordan man bryder destruktive familiemønstre. Bogen er relevant for både berørte og fagfolk og er skrevet i et letlæseligt sprog velegnet til undervisning.


Forkert – Skam, skyld og selvsabotage

Forkert handler om toksisk skam – en dybt rodfæstet følelse, der hæmmer psykisk og fysisk sundhed, blokerer autentiske følelser og skader relationer. Bogen udforsker skammens subtile udtryk og beskriver, hvad effektiv terapi bør indeholde for at forløse den.

Med afsæt i tilknytningsteori, emotionsteori og neurovidenskab forklares skammens oprindelse i barndommens samspil med emotionelt umodne omsorgspersoner.


Den indre uro – Stress og traume belyst gennem tilknytningsteori, neurovidenskab og mindfulness-psykologi

I Den indre uro kombinerer Holm evolutionspsykologi, neurovidenskab og tilknytningsteori for at forklare, hvordan traumatisering påvirker hjernen og nervesystemet. Bogen adresserer psykosomatiske symptomer som smerter og ubehag, der ofte stammer fra utryg tilknytning og tidlige traumer.


Du kan finde de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.

Du er måske også interesseret i

Rejs til Japan med vores digitale bøger

For tiden er der megen både ældre og helt ny japansk litteratur, som ser dagens lys i Danmark. Her i huset er der på forlaget Lindhardt og Ringhof senest udkommet Emi Yagis “Dagbog fra et tomrum” og Sao Ichikawas “Pukkelryg” – begge interessante og anmelderroste debutromaner fra to kvindelige forfattere, der bl.a. skriver om kønsroller, ligestilling og arbejdskultur i et konservativt samfund De to romaner er blot et par enkelte eksempler på de mange japanske bøger, der oversættes og udgives på danske forlag.

Bag om bøgerne: Interview med coverdesigner Carinde Charlett Bjerre

I disse tider, hvor kunstig intelligens fylder mere og mere i verden og i manges hverdag, har vi taget en snak med en af forlagets coverdesignere, Carinde Charlett Bjerre, som anvender AI som en naturlig del af sin arbejdsproces, når hun designer covers til mange af vores digitale bøger – hun mener, at man er nødt til at forholde sig (kritisk) til konceptet, uanset om man er tilhænger af det eller ej, men hun ser samtidig en verden af muligheder åbne sig inden for coverdesigns.

Forbudte bøger – når ældre litteratur skaber ny forargelse

I uge 41 afholdes Banned Books Week i både Danmark, Sverige og Norge. Hele ugen sætter kulturinstitutioner, biblioteker, skoler og boghandlere fokus på ytringsfrihed og censur ved at fremhæve de bøger, der har været eller pt. er bandlyst i forskellige dele af verden. De hyppigst bandlyste bøger er dem, der omhandler race, køn, identitet, LGBTQ+-emner og dem, der kritiserer magt eller religiøs fanatisme.