| |

En god bogserie til din sommerferie – rejsen fortsætter for “Pigen med den blå cykel”

Sommerferien står for døren, og det er tid til at få styr på årets ferielæsning. Her på forlaget Saga vil vi gerne anbefale Régine Deforges’ serie ”Pigen med den blå cykel” som den perfekte sommerferielæsning. Fjerde bind i serien er netop udkommet med titlen ”Sort tango”, så gør dig klar til at blive suget ind i en verden af politiske intriger, drama og sensualitet i Argentina.

Med det fjerde bind i serien ”Pigen med den blå cykel” fortsætter den rebelske forlægger Régine Deforges sin franske saga om den unge Léa Delmas.

Det er november 1945. Hitler er besejret. Anden Verdenskrig er slut og Nürnbergprocessen er i gang. Europa ligger i ruiner, og Léa forsøger at komme videre med sit liv splittet mellem trangen til at glemme og ønsket om hævn.

Hun melder sig til Røde Kors og rejser til Tyskland, hvor hun igen møder Francois Tavernier og deres fælles veninde, Sarah Mühlsteïn. Sarah fortæller om sine forfærdelige oplevelser i KZ-lejren Ravensbrück og beder Léa og Francois om hjælp til at opspore nazister, som er flygtet til Argentina. Francois indvilger og efter store personlige tab, følger Léa efter for at hjælpe Sarah med at få den hævn, som hun så brændende ønsker sig.

”Sort tango” er udkommet på forlaget Saga som print, e-bog og lydbog d. 12. juni og er 4. bind i den populære serie ”Pigen med den blå cykel”.

Femte bind i serien, ”Silkevejen”, udkommer til efteråret. Her rejser Léa og Francois Tavernier i 1947 fra Argentina tilbage til Frankrig, hvor de genser familien på Montillac. Men freden er kort, for i Indokina ulmer politiske uroligheder. Landet er på vej mod uafhængighed, og Francois bliver uofficielt sendt ud som fredsmægler. Da han forsvinder sporløst, beslutter Léa at rejse til Indokina for at opspore ham. Her oplever hun Frankrig som besættelsesmagt og må se i øjnene, at i krig er ingen uskyldige.

“Silkevejen”, som er femte bind i serien om pigen med den blå cykel, udkommer d. 2. november 2026 som print, e-bog og lydbog på forlaget Saga.

Fem ting du ikke vidste om Régine Deforges

1. Régine var så læsesulten, at hun stjal sin første bog som 15-årig.

2. Deforges’ dagbog skabte skandale i hendes hjemby, da hun som 15-årig forelskede sig i en pige og i hemmelighed skrev om sine seksuelle fantasier. Da nogle lokale drenge stjal dagbogen og læste højt fra den, resulterede det i, at Deforges blev smidt ud af sin dybt katolske skole og hendes far brændte alle hendes øvrige notesbøger. Det lagde grundstenen til Régines livslange had til hykleri og censur.

3. Den stærkt katolske og konservative franske præsident Francois Mitterand elskede den intellektuelle forlæggers selskab og de mødtes, til stor opsigt, ofte til diskussioner og middage.

4. Deforges blev dømt i retten over 100 gange for ”angreb på den gode moral”. Som forlægger insiterede Deforges på at udgive klassisk og moderne erotisk litteratur til stor forargelse for det moralske politi. Hun mistede overblikket over, hvor mange gange hun mødte op i retten, men anslog at det var over 100 gange. I øvrigt mødte hun altid op til retsmøderne for at forsvare sine ”uanstændige” udgivelser med flammerødt hår, dybe udskæringer og i lårkort nederdel for at provokere de midaldrende, mandlige dommere.

4. Deforges var ”Bøgernes skytsengel” i den lille franske middelalderby Montmorillon. Hun hjalp med at fylde de historiske gader med antikvariater, bogbindere og kalligrafer for at sikre den fysiske bogs overlevelse.

De første tre bind i serien om pigen med den blå cykel. Udkommet som print, e-bog og lydbog på forlaget Saga.

Du er måske også interesseret i

Bøger til efteråret om hekse, trolddom og praktisk magi

Alice Hoffmans bestseller-roman “Praktisk magi” fra 1996 om kærlighed, søsterskab og heksekunst blev i 1998 filmatiseret med Sandra Bullock og Nicole Kidman i hovedrollerne som de to søstre Sally og Gillian Owens. Netop nu kan opfølgeren, “Praktisk magi 2”, ses i biografen, og i den anledning har vi fundet en række titler frem fra vores digitale katalog, som alle handler om hekse, magi og trolddom.

Myanmar er efterladt alene hjemme i rovdyrenes tid

Kronik af Christina Lund, journalist, cand. public med speciale i Sydøstasien og menneskerettigheder. Desuden forfatter til bogen “Ashins forår – en rejse gennem et militærdiktatur”, der d. 26. august blev genudgivet med et nyt efterord her på forlaget Saga.

Vibeke Arndal – Et originalt blik på de store eventyr

I begyndelsen af august i år døde forfatter Vibeke Arndal (f. 1942). I Saga er vi stolte over at have udgivet hendes forfatterskab som e-bøger, lydbøger og som Print on Demand. Heriblandt romaneren om den originale salmedigter fra 1700-tallet, Ambrosius Stub.