| |

Don Cavelli: Dan Brown-inspireret spænding i Vatikanet

I dag udkommer første bind i en ny historisk spændingsserie med den utraditionelle helt, historieprofessoren Don Cavelli, i centrum. Serien udspiller sig omkring Vatikanet i Rom og byder i bedste Dan Brown-stil på hemmelige sekskaber, konspirationer og mystiske dødsfald.

Serien om Don Cavelli er skrevet af forfatter David Conti (f. 1964), oversat fra tysk af Saga Egmont, og de tre første bind er redigeret af Inga Schneider og Grethe Bjerregaard Schafranek.


Don Cavelli og den døde kardinal

I første bog i serien møder vi historieprofessoren Don Cavelli, som er en torn i øjet på mange i Vatikanet: Selv om han ikke er en mand af kirken, har han, ligesom sine forfædre, livslang opholdsret i det allerhelligste og nyder adskillige privilegier. Cavelli har kun få fortrolige, og derfor chokerer nyheden om hans ven kardinalen Eduardo Fontanas død ham ekstra meget: Hvad drev ham ud i den israelske ørken?

Da Cavelli modtager en mystisk besked, sniger en mørk mistanke sig ind på ham. Sammen med Pia Randall, kardinalens niece, begynder han at undersøge sagen. Snart går det op for parret, at der er tale om en sammensværgelse, som kan ryste ikke bare Rom, men hele verden …

”Don Cavelli og den døde kardinal” udkommer i dag d. 13. februar 2026 som printbog, e-bog og lydbog.

Don Cavelli og den sidste pave

I anden bog i serien om Don Cavelli ringer dødsklokkerne i Vatikanet: Paven er død, og et nyt konklave skal indkaldes, mens hele verden ser på. Så sker det utrolige: Den ene kardinal efter den anden afslår at stille op til valget som den katolske kirkes overhoved.

Gradvist begynder tvivlen at brede sig, og der hviskes i krogene om forræderi og sammensværgelser. Men kardinalerne er afskåret fra omverdenen under konklavet, og det eneste håb er historieprofessoren Don Cavelli.

Vil det lykkes Cavelli at finde frem til sandheden? Et nådesløst kapløb er startet – mod tiden og mod en ukendt og meget magtfuld fjende.

Anden bog i serien, ”Don Cavelli og den sidste pave”, udkommer d. 1. april 2026.

Don Cavelli og Guds Hånd

I den tredje bog i serien om Don Cavelli sejler et krydstogtskib ud med tusindvis af passagerer – og ankommer til havnen i Genova som et spøgelsesskib. En italiensk bjerglandsby sender et desperat nødråb ud – men al hjælp kommer for sent.

Offentligheden er uvidende om de grusomme begivenheder, og mistanken om en dødelig virus må derfor holdes skjult for enhver pris. Kun historieprofessoren, Don Cavelli, ved noget om sagen. Kirkens overhoved har uofficielt betroet ham efterforskningen. For bag terrorhandlingerne står en farlig særdeles mand, som mener, at han er selveste Guds Hånd … og det er Det Gamle Testamentes Gud: Vred og ubarmhjertig!

Tredje bind i serien, ”Don Cavelli og Guds Hånd”, udkommer d. 9. oktober 2026.

Forfatter David Conti blev født i Rom i 1964, hvor han tilbragte det meste af sin barndom og ungdom.

Efter at have afsluttet sine studier arbejdede han for en international institution i Rom i flere årtier.

(Privatfoto)


Du er måske også interesseret i

Bøger til efteråret om hekse, trolddom og praktisk magi

Alice Hoffmans bestseller-roman “Praktisk magi” fra 1996 om kærlighed, søsterskab og heksekunst blev i 1998 filmatiseret med Sandra Bullock og Nicole Kidman i hovedrollerne som de to søstre Sally og Gillian Owens. Netop nu kan opfølgeren, “Praktisk magi 2”, ses i biografen, og i den anledning har vi fundet en række titler frem fra vores digitale katalog, som alle handler om hekse, magi og trolddom.

Myanmar er efterladt alene hjemme i rovdyrenes tid

Kronik af Christina Lund, journalist, cand. public med speciale i Sydøstasien og menneskerettigheder. Desuden forfatter til bogen “Ashins forår – en rejse gennem et militærdiktatur”, der d. 26. august blev genudgivet med et nyt efterord her på forlaget Saga.

Vibeke Arndal – Et originalt blik på de store eventyr

I begyndelsen af august i år døde forfatter Vibeke Arndal (f. 1942). I Saga er vi stolte over at have udgivet hendes forfatterskab som e-bøger, lydbøger og som Print on Demand. Heriblandt romaneren om den originale salmedigter fra 1700-tallet, Ambrosius Stub.