Den forsinkede translitteratur
af Julie Ahle Dybvad, redaktør
I denne uge afholdes dette års Copenhagen Pride Week 2025, hvor mangfoldigheden fejres, og hvor alskens talks og sceneoptrædener sætter fokus på diversiteten i vores samfund, eller manglen derpå. Til dette event er en bred vifte fra LGBTQ+ miljøet repræsenteret – du kan både høre talks om inklusion på arbejdspladser, vilkårene for børn og unge som værende LGBT+ personer, du kan deltage i en debat om rugemødre, du kan lade dig underholde af et brag af et dragshow, eller du kan lære at lægge fake øjenvipper på. Priden anno 2025 i KBH har en tydelig ambition om at ville omfavne og repræsentere miljøet for både L’et, G’et, B’et, T’et, Q’et og +’et.
Kigger man til Danmarks største LGBT+ -forening; nemlig LGBT+ Danmark – Danmarks ældste politiske organisation for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, begyndte denne forening ved stiftelsen tilbage i 1948 (under navnet ”Forbundet af 1948”) hovedsageligt med at være en organisation for bøsser og biseksuelle. Sidenhen inkluderede man det lesbiske miljø, og man skiftede derfor også senere navn til: ”Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)”.
Trans-inklusionen i foreningen og tilføjelsen til foreningsnavnet (”T’et” i LGBT) hændte over tid, med indflydelse fra udviklingen i USA og en række konkrete begivenheder hjemme i Danmark. Heriblandt en person i foreningen, der selv sprang ud som transperson og en længerevarende debat i foreningen, der foregik fra 2001 og frem til 2008, hvor trans-inklusionen endeligt til sidst fandt sted (læs mere om emnet i artiklen ”Fra LBL til LGBT”).
Ligesom ovenstående udvikling hos LGBT+ Danmark har litteraturen om LGBTQ+ miljøet også gennemgået en lignende udvikling, der indtil videre har betydet en klar overvægt af litteratur (både skønlitterær og non-fiktion) om homoseksualitet, herunder især den mandlige homoseksualitet. Senere er litteraturen om det lesbiske og biseksuelle miljø langsomt vokset frem, og sidenhen (i høj grad i de seneste par år) er litteraturen om transmiljøet også begyndt at fylde mere på boghylderne, som lektor ved KU og leder af Center for Køn, seksualitet og forskellighed, Mons Bissenbakker, fortæller nærmere og mere nuanceret om i artiklen til Information fra dec. 2024: Det moderne transgennemburd: Transforfattere er færdige med at forklare cispersoner, hvem de er. Her kommer Bissenbakker blandt andet ind på, at der indenfor de senere år er sket et nybrud i dansk litteratur med et indtog af transforfattere, som skriver litterært, mere eller mindre internt med transmiljøet og på egne præmisser. Lidt i modsætning til meget af den ældre translitteratur som på mange måder, ifølge Bissenbakker, skriver sig ind i genren ”bekendelseslitteraturen”, der i højere grad skildrer selve transitionen med fokus på et ”før” og ”efter”, for på denne måde at tilfredsstille den stereotype og udenforstående læsers nysgerrighed og dennes behov for en form for ’afslutning’ – et slags oplyst slutpunkt for transitionen og fortællingen. I artiklen understreger Bissenbakker med udgangspunkt i den 25 år gamle titel ”Fanget i den forkerte krop” (fra 2000) følgende:
”Den skriver sig ind i det, mange transpersoner også har følt sig fanget i, nemlig et krav om at forklare for cispersoner, hvem man er, og hvad det er at være en transperson,” (…). ”Og man kan sige, at det er dét, som det moderne transgennembrud er færdigt med”.
Hvis man har lyst til selv at dykke ned i denne ældre, spæde litteratur om transpersoners vilkår og liv (eller transbekendelseslitteraturen, som Bissenbakker benævner den), har vi i vores retrodigitaliseringsteam på forlaget Saga, som et led i vores store digitaliseringsprojekt, forsøgt at finde frem til den ældre LGBTQ+ – litteratur for at gøre den tilgængelig igen – digitalt. Både fiktion og nonfiktion. Den ældre translitteratur har her vist sig både at være et relativt lille område og i visse tilfælde også et svært opstøveligt materiale, og vi er stadig på lidt af en detektivopgave for at fremsøge endnu flere eksisterende, ældre værker om emnet i håbet om at kunne tilbyde mere lettilgængelig digital litteratur om transmiljøet, som det blev skildret tilbageskuende.
I Sagas retrodigitaliseringsteam anser vi det nemlig generelt for at være af stor vigtighed også at udbrede og tilgængeliggøre den ældre litteratur, for gennem denne at kunne forstå, hvordan vi har udviklet os (eller ikke udviklet os) historisk, hvilket i translitteraturens tilfælde også er relevant i sammenligningen med og opfattelsen af den mere moderne translitteratur. I lyset af transpersoners historie (eller fremstillingen af transpersoners historie), kan der i sammenligningen med den moderne translitteratur opstå et potentiale for indsigt og en ny forståelse af emnet.
Nedenfor kan du gå på opdagelse i nogle af de ældre værker om transpersoner, vi allerede har digitaliseret; heriblandt titlen Daniel-Daniela – efter sigende Danmarks første queer-roman, som blev skrevet helt tilbage i 1914 og udgivet i 1922.
Egentlig var bogen allerede skrevet færdig og klar til udgivelse i 1904, men den udkom først i 1922 – Danmarks første queer-roman “Daniel-Daniela”.
Og det er ikke uden undren og distance, at Karl Larsen går til emnet homoseksualitet og transkønnethed. Alligevel fortæller han Daniel Conrad Bremers dagbogshistorie; fuld af bekendelser, frugtesløse forelskelser, knitrende silke og chaiselonger.
Allerede som helt lille vidste Gitte, at hun inderst inde var en dreng. Som treårig fortalte hun uden tøven, at hun hed Kim. Hendes barndom var fuld af nederlag, incest og familiefejder. I skolen havde hun øgenavnet Drenge-Gitte, og derhjemme blev hun skældt ud for altid at opføre sig som en dreng. I lang tid troede Gitte, at hun for evigt skulle være spærret inde i den forkerte krop, at der ingen udvej fandtes. Men så en dag læste hun en artikel om kønsskifteoperationer.
I 1914 ankommer den unge amerikanske enke Greta Waud til København for at gå på Kunstakademiet. Her forelsker hun sig i sin lærer, maleren Einar Wegener. De gifter sig nogle år senere og slår sig ned i Nyhavn, hvor de indretter bolig og atelier.
Da Einar i 1925 accepterer at sidde model for Greta, så hun kan færdiggøre et billede af en kvinde, skubber de i fællesskab døren op for en tredje person: Den unge pige Lili, der forsigtigt og en smule fortumlet træder ind i deres ægteskab.
Martin er tandlæge og familiefar, og så er han gift med Nete, som ikke bryder sig om at gå i kjole. Det gør Martin til gengæld. I al hemmelighed elsker han at tage de høje hæle på og svælge i pink overalt omkring sig som den feminine Vivian. Af hensyn til familien forsøger han at opretholde dette dobbeltliv, men da han pludselig havner på forsiden af Ekstra-Bladet som ‘Tandtransen’, må han tage sit liv op til revision…
Den danske kunstner, Einer Wegener (1882-1931), lader sin hustru Gerda portrættere ham i kvindeklæder som figuren Lili Elbe i sine malerier i begyndelsen af 1900-tallet. Parrets leg med flydende kønsidentiteter skaber furore i tidens København, og efterhånden som Einer erkender sin transition fra mand til kvinde, vælger de at flytte til Paris, hvor Lili kan leve fuldt ud som den, hun er.
Du kan finde de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.
